IT-støttet religionsundervisning

Endeligt projektgrundlag

2005-04-01T19:22:00.000+02:00

Pinligt pinligt - jeg fik aldrig uploadet det endelige projektgrundlag.

HER KOMMER DET

Elevernes forhold til IT-produkt

2005-03-27T12:55:00.000+02:00

Jeg tror det er vigtigt at vi husker på, at eleverne også kan have nogle forbehold for at bruge IT-produkter i undervisningen. Det skal vi huske at spørge dem om.

Lige nu tænker vi måske lidt for meget i, at forhindringen kommer fra lærerne (pga manglende tid og evne/vilje), men der kan også opstå forhindringer fra elevernes side. Fx. at de ikke føler, de lærer nok ved at bruge produktet.

God påske :)

Reviderede læringsmål

2005-03-22T10:45:00.000+01:00

Vi vil lave verdens bedste IT-støttede undervisningsmateriale til religion i gymnasiet.

Derfor vil vi lave en forundersøgelse (hvor vi går frem efter MUST) - og dokumentere hvad der var styrker og svagheder i forundersøgelsen i forundersøgelsen i forhold til udviklingen af produktet.

I denne forundersøgelse vil vi blandt andet opnå erfaring med hvordan forskellige designmaterialer støtter kommunikation mellem designer-bruger og designer-designer.

Læringsmål (som en tragt eller et hierarki):

1: At blive bedre designere.

2: At opnå praktisk erfaring med forundersøgelsesmetoden MUST.

3: At opnå erfaring med forskellige typer designmaterialer.

rerefencelinieplan

2005-03-15T12:37:00.000+01:00

www.itu.dk/people/lfh/referencelinieplan.pdf

KMDs fremtidsversion minskole.dk

2005-03-14T16:01:00.000+01:00

et link

http://www.kmd.minskole.dk/

Forberedelse anderledes

2005-03-08T11:09:00.000+01:00

Vi er som firma ikke blevet hyret til at lave et produkt til gymnasierne, hvilket kan have stor indflydelse på specielt fokuseringsfasen, hvor man ikke i samme grad kan indgå kontrakter men må forsøge at sælge ideen om at der er et behov for ens produkt og dermed også en gensidig interesse i at der foretages en forundersøgelse

Fokuseringsfase

2005-03-08T10:17:00.000+01:00

Vi vælger i vores fokuseringsfase at:

Foretage markedsanalyser:
SWOT-analyse
Interessentanalyse

IT-strategi på gymnasieplan + Det virtuelle gymnasium både på teknisk- og visionsplan
Sammenligne med gymnasiereformen

Speciale i forhold til MUST

2005-03-08T09:35:00.000+01:00

Der hvor jeg tror vi kommer til at adskille os mest fra specialet er (hvis vi får oprettet en projektgruppe) at vi lader eleverne være en del af designudviklingen.

Per V Henriksen, Rene Muxoll og Thomas rose skriver i deres speciale at det har været vanskeligt at arbejde med MUST i en uddannelsesmæssig konkekst (os som studerende på ITU). De mener det skyldes at forundersøgelse og specialerapport har været svære at adskille. Det har derfor gjort det kompliceret kun at inddrage de studerende i det produktrelevante arbejde.

Jeg tror vi skal være opmærksomme på denne problematik, men mener ikke at specialegruppen behøver at få ret i at det er nærmest umuligt. Så længe vi er opmærksomme på adskillelsen.

Specialets brug af MUST

Projektgrundlag

2005-03-06T19:17:00.000+01:00

Foreløbigt dokument: Projektgrundlag (.doc)

Jeg har skrevet projektgrundlaget som om vi lige har startet firma under de vilkår vi er under nu (fattige studerende...).

I processen er det gået op for mig at vi nok bliver nødt til at tænke lidt mere indgående over distributør af produktet - eller som minimum have en holdning til, at det behøver vi ikke tage stilling til endnu...

Viggo er på banen

2005-03-05T12:48:00.000+01:00

Hva' så piger - skal vi så se at få lidt fut i fejemøjet eller hva'?!

Viggo lever!

Se så at komme i gang!

Hilsen Viggo

PS. for at poste som Viggo er navnet pisker_viggo og koden er pisker...

Referat af møde med FK

2005-03-01T18:28:00.000+01:00

Tre produkter:
1) rapport til FK og censor
2) forundersøgelsesrapport (lægges som bilag)
3) mock-up

Vi har fokus på processen og vil teste MUST
Vi vil tage udgangspunkt i MUST og hvad den kan bidrage med til en produktudviklingsmodel, hvor designrekvirenten er os selv (som selvstændigt firma). Vi gør det ud fra specialet vi har lånt af Finn og deres resultater. Dette dur kun hvis vi kan bygge videre på nogle af deres konklusioner - eller teste dem.

Fokuseringsfase: hvor adskiller vi os fra MUST præcis og hvordan anvender vi specialet?

Observation 1. marts 2004 i 4 duy på Falkonergården

2005-03-01T18:26:00.000+01:00

Vi har valgt at observere fordi:
- vores baggrundsviden fra egen skolegang må være utilstrækkelig (formen har ændret sig) og er i øvrigt hængt op på nogle følelsesmæssige temaer – svært at være objektiv
- en indgangsvinkel til brugerne – skabe ”personlig kontakt”
- høre en lærers perspektivering på vores spørgsmål
- se forskellige undervisningsformer og hvordan de fungerer
- for at kunne basere produktet på en analyse af nogle af de kritiske punkter ved undervisningen (frem for udelukkende at tænke i hvad der fungerer godt)

Inden vi gik ind forsøgte vi at gøre os vores fordomme klar:
- undervisningen er envejskommunikation
- undervisningen er kedelig

Indledende samtale med læreren (Merete Jørgensen)

Problem at eleverne ikke havde den grundlæggende viden, så der skal bruges meget tid på baggrundsstof – fx historisk viden og fagtermer. Derfor bliver læreren dominerende/førende.

De faglige evner er efter Meretes bedømmelse gået ned ad bakke i løbet af de sidste ti år.

Hvordan bruges IT?

Der går for meget spildtid med brug af IT, og derfor bruges det ikke for meget. Det samme gælder i øvrigt for fx video.

IT som det er i dag er ikke brugbart for hende – pga. for krævende tidsmæssigt og ressourcemæssigt at skulle sammensætte noget udover det faglige. + Læreren mangler viden om elevernes opnåede forståelse.

IT bruges som introduktion (i introduktionsfasen) til ”fag-blok” og til projekter – at søge info på nettet ret bredt.

Merete nævnte debatspil produceret af Etisk råd (om hvem der skal have nyrerne…).

Observation i klassen
Man kan mærke at klassen kender hinanden og læreren godt. Uformel tone.
Drengene sidder i venstre side og pigerne i højre side af klasseværelset.

12.15 timen starter, men der går lidt tid før alle er på plads – vi præsenterer os

12.20 Merete taler om næste emne for undervisningen
Eleverne taler meget med hinanden
Pige vender sig om og siger ”hvor er det en fed kasket – det er en fed farve”
(”Kasper og Jonas står stadig i åndelig skammekrog fra sidste gang” – fordi de ikke
havde lavet det de skulle sidste gang)

12.25 Elevoplæg (Lasse, HK, AC)
HK var ikke forberedt og sagde ligeud at han ikke havde lavet det. Han ”fik stadig lov
til” at komme op og læse hans kilde op.
1. oplæg: klassen er stille og skriver ned
Forvirring opstår på bageste række og de snakker med hinanden
Lidt uro (en kommer ind) elev siger shy!
Der klappes (overgearet) efter oplæggene
AC har forsøgt at finde noget på nettet som var i de gamle noter. Merete gør
opmærksom på, at det havde hun ikke behøvet (at gå på nettet altså)

En elev forlader klassen

”Er der ikke snart for helvede nogen der har den 10’er med som i alle sammen skylder?”

Debat affødes af spørgsmål fra Søren

Merete summer op med noter på tavlen.

13.10 Elevoplæg
”Vi laver noter” (sprogbrug)

Afsluttende samtale med læreren
I forhold til lærerstyring:
Meretes holdning er, at de stærke elever behøver ikke at blive ”styret”, så den faste struktur i undervisningen med notetagning på tavlen er for at støtte de ”svage”.

Foreløbige idéer
- interaktiv film (fx islam: muslims syn, kristens syn, videnskabsmands syn)
- kombinere realviden med afprøvning af viden
- måske fordel i at være mange samme ”sted”

Referat af møde d. 22. februar

2005-02-22T18:00:00.000+01:00

Status for kontakt til gymnasier

Falkonergården
Vi har en aftale om observation med Merete Jørgensen (lape-mejoe@petersen.dk) tirsdag kl. 12.00 på lærerværelset. Vi er velkomne til at komme og snakke med hende og observere klassen. Workshoppen er ikke nævnt.
Link til skema

Christianshavns Gymnasium
Mail sendt mail til Eva Moenbak (ravn.moenbak@mail.tele.dk)
Tlf. 32545005

Frederiksberg Gymnasium
Mail sendt til kontoret
Tlf. 28210400

Rysensteen Gymnasium
Talt med Jonna Sand som ikke havde tid. Vi kan ringe til Johanne Larsen, Torben Hansen eller Mads Laursen.
Tlf. 33243568 (lærerværelset)

Tårnby Gymnasium
SKal have fat i Lisbeth Hiib
Tlf. 32513600

Referencelinie
Vi havde problemer med, at man ifølge MUST-bogen ikke skal observere i fokuseringsfasen. Det er vi dog nødt til fordi tidsplanen er stram pga. terminsprøver, påskeferie og elevernes læseferie fra 1. maj.
Vi har travlt!

Erfaring
- Tidsplanen blev afklaret --> bedre overblik
- Godt at arbejde med et dynamisk dokument (post-its)
- Blevet opmærksom på forskellen mellem en virksomhed og en uddannelsesinstitution
- Svært at nedbryde aktiviteter i faser, der ligger langt ude i tiden

Forskellen ml. virksomhed og uddannelsesinstitution
- Vi "handler" ikke direkte med lederne (i dette tilfælde Undervisningsministeriet)
- Vi kan ikke lave en decideret projektaftale, fordi vi bliver nødt til at "tale os ind" på brugerne, da de har meget travlt og en fast plan med en del indsats fra deres side virker afskrækkende.

Opgaver til næste gang
Læse Professionel IT-forundersøgelse (begge)
Noter til Det virtuelle gymnasium (Sidsel Marie)
Noter til Gymnasiereformen (Sidsel Marie)
Noter til Undervisningsministeriets IT-strategi (Line)
Noter til Falkonergårdens IT-strategi - spørg rektor (Line)
Udpege interessenter (begge)
Kopiere Qvortrup til Line

Plan for næste gang
9-11: Præsentation af projektet og spørgsmål til MJ
12-14: Observation
15-18: Bearbejde observation
19-21: Rapportskrivning (Baggrund og teori/metode/begrebsafklaring)

Spørgsmål til Finn
Teori: +/- læringsteori, hvad ellers
Diskussion af referencelinie - især med vægt på observation i fokuseringsfasen og på designmaterialer

Gymnasiereformen

2005-02-19T00:33:00.000+01:00

Læs mig

Ideer til emner

2005-02-18T14:43:00.000+01:00

Tværfagligt:
Terrorisme --> islam vs. kristendommen
Korstog

Kristendom, værdier og politik --> Præsten der ikke tror på gud, Langballe/Krarup, kristendommen i medierne, kristendom i EU-forfatning...

Indholdsfortegnelse

2005-02-15T15:24:00.000+01:00

1 Indledning

1.1 Baggrund

2 Problemformulering

3 Afgrænsning
3.1 Vores brug af MUST (værktøjer og principper)

4 Begrebsafklaring

5 Teori

6 Metode
[Hvilke metoder vil vi bruge – hvorfor? Hvad er deres fordele og ulemper?]

6.1 MUST som forskningsmetode.
6.1.1 Principper i MUST
(herunder brugerdeltagelse)
6.1.2 Hvorfor har vi brugt MUST?

6.2 Dataindsamlingsmetode
6.2.1 Observation
6.2.2 Semi-strukturerede interviews
6.2.3 Workshop

6.3 Fejlkilder

6.4 Designmaterialer og deres nytte
[Hvilke designmaterialer brugte vi. Hvad var de indledende overvejelser over hvilke materialer vi skulle bruge? Hvordan levede de (ikke) op til vores forventninger? Erfaringer til næste gang.]

7 Afsøgning af feltet

7.1 Interessentanalyse

7.2 Konkurrentanalyse

7.3 Det virtuelle gymnasium
7.3.1 Hvad er det virtuelle gymnasium?
7.3.2 En diskussion af dets baggrund og formål (knyttet til projektbaseret undervisning).
7.3.3 Hvad siger evalueringen af Det virtuelle gymnasium?

7.4 Lovgivning og andre formelle rammer for undervisning
[Hvilken lovgivning eksisterer på området? Undervisningsplaner og vejledninger.]
7.4.1 Gymnasiereformen

8 Opsamling af empiri
8.1 Hvilken form for undervisningsmateriale arbejder man med?
8.2 Hvilke arbejdsformer benyttes der?
8.3 Hvilke problemer opstår i læringen?
8.4 Lærerens overvejelser om forløbet:
8.4.1 Hvad er det pædagogisk- eller læringsteoretiske udgangspunkt for undervisningen?
8.4.2 Hvad er læringsmålene, og hvordan nås de?
8.5 Elevernes overvejelser om forløbet: I hvilke situationer lærer han/hun mest/bedst?

9 Designproces

9.1 Designegenskaber
[Kort om hvilke egenskaber produktet skal have udfra resultaterne af observation osv.]

9.2 Udvikling af første mock-up
Diskussion af vores empiri sammenholdt med metodologi og teori.

9.3 Afprøvning af mock-up
Hvordan reagerede brugerne?

9.4 Erfaringer fra afprøvning
Hvad bør gøres ved næste mock-up?

10 Konklusion

11 Perspektivering
MUST som metode – hvordan fungerede det?

Referat af projektmøde 15/2 + møde hos KD

2005-02-15T14:44:00.000+01:00

Foreløbig indholdsfortegnelse startes
Dokumentet skal opdateres løbende med begreber, der skal afklares m.v. Dokumentet skal give os en fornemmelse af hvordan rapporten skal se ud.

Diskussion om læringsteori
Vi har diskuteret hvorvidt projektet skal indeholde læringsteoretiske overvejelser - eller om projektet dermed vil blive for omfangsrigt. Hvis det er tilfældet, hvilken anden form for teori skal projektet da være funderet i? Evt. kan konklusioner fra Læring og IT projektet anvendes.

Møde med Morten Højsgaard fra Kristeligt Dagblad (hvad fik vi ud af det)

KD havde en interesse for ideer til netbaseret religionsformidling, pga. bl.a. udviklingen af religion.dk. Det var en sjov erfaring at deltage på et møde, hvor den anden part havde en potentiel forretningsmæssig interesse i vores tanker.

Universiteteternes eventuelle deltagelse i projektet:
Tilknytning til gymnasiet giver ingen prestige som det er nu.
Prestige får man ved at udgive videnskabelige artikler. Derudover er der krav om formidling, men det opfyldes ved at skrive kronikker fremfor at lave undervisningsmateriale.
Skribenter hos universiteterne ville skulle tage tiden fra deres egne studerende og er ikke trænede i at skrive undervisningsmateriale.
Som et mellemled mellem uni og gym nævntes tidsskriftet Religion. Heri skriver universitetsfolk (bl.a.) og læserne er religionslærere.

Om gymnasiet:
Ofte er det gymnasielærere, der skriver undervisningsmaterialet.
Lærerne er tit under pres fra alle de ting de skal: tværfaglighed, it-inddragelse osv.
Vigtigt at opnå et lødighedskriterium - det faglige vægtes højt, men lærerne kan føle at tiden til det bliver mindre.
På nuværende tidspunkt er IT i relgionsundervisningen mest baseret på Internetsøgning og kildekritik.

Om Kristeligt Dagblad:
Største udbyder af saglig information om religion på nettet i DK i dag (?).
Kunne måske være spændende at have dem med ind over projektet? Men har måske en interesse i at fremme en bestemt religion (skjult dagsorden?), som man skal være påpasselig overfor.
Mange af brugerne på religion.dk er gymnasieelever (og deres lærere) - hvad tilbyder de? Hvorfor synes gymnasierne at det er interessant.

Om feltet:
Fagkonsulenten refererer til undervisningsministeriet
Trine Nyhave - formand for religionslærerforeningen
Rektorforeninger

Potentiel konkurrence til produktet:
religion.dk
Forlaget Systimes undervisningsmaterialer

Note to self:
Læs om gymnasiereformen
Praktikantens (Nana) e-mail: kinch@kristeligtdagblad.dk

Umiddelbare ideer efter mødet:
Dynamisk produkt - forandrer sig efter hvad der sker i samfundet
Oplæg til (+forum for?) debat

Opgaver til næste gang
Finde og læse om gymnasiereformen (Sidsel Marie gør en indsats og Line kigger også på det)
Undersøge Systime (Line) og religion.dk (Sidsel Marie) (en fremlæggelse forventes)
Læse i specialet om MUST og undervisningssektoren (Line - fremlæggelse)
Tænke over delmål/delprodukter og tidsplan (hver medbringer mindst to delmål/-produkter)
Læse i Interaktionsdesignkompendiet om Schön, Participatory Design, Referencelinieplanlægning
Læse om det virtuelle gymnasium (begge) - se linkoversigt!
Skrive oplæg til brev til gymnasielærere (Sidsel Marie)

Plan for næste gang
1) Dagsorden godkendes
2) Referencelinieplanlægning
2) Fremlæggelser
3) Brev til gymnasielærere
4) Forberedelse til næste gang (MUST, Kvale, Workshopteknik)
5) Sidsel Marie husker at tage bogen fra projektledelse med og vi laver interessentanalyseskema
6) Indholdsfortegnelse udbygges
7) Eventuelt
8) Gå i gang med at skrive Afsøgningsafsnit

Projektbeskrivelse

2005-02-15T10:54:00.000+01:00

I den danske uddannelsessektor hersker der en ambition om at undersøge og afprøve hvordan man kan bruge IT i forbindelse med undervisning på uddannelsesinstitutionerne. Et af tiltagene er forsøgsordningen "Det virtuelle gymnasium".

Dette projekt tager udgangspunkt i den eksisterende evaluering af "det virtuelle gymnasium", der viser visse begrænsninger og fordele ved brugen af disse IT-systemer i læringsprocessen. Gruppens tese er, at begrænsningerne beror på, at IT-produkteterne ikke er blevet designet til den kontekst, som læringen foregår i.

Projektets vinkel ligger indenfor området ”designmaterialer og designkompetencer”, og en vigtig del af projektet vil være en undersøgelse af, hvilke designmaterialer, der med fordel kan bringes i spil i forsøget på at få interessenterne i dialog med designerne og med hinanden om udviklingen af et IT-produkt til støtte for religionsundervisningen i gymnasiet.

Projektet vil bestå af en forundersøgelse, der skal lede frem til et konceptforslag. Det konceptuelle forslag skal tage udgangspunkt i forståelse af den kontekst, hvor læringen foregår.

Følgende emner/spørgsmål vil indgå:
Interessenterne:
1) Hvem er de?
2) Hvilke begrænsninger og fordele ser de mht. brugen af IT i religionsundervisningen?
3) Hvilke krav stiller de (implicit eller explicit) til et kommende IT-produkt?

En karakteristik af den nuværende undervisningssituation:
1) Hvilken form for undervisningsmateriale arbejder man med?
2) Hvilke arbejdsformer benyttes der?
3) Hvilke problemer opstår i læringen?

Lærerens overvejelser om forløbet:
1) Hvad er det pædagogisk- eller læringsteoretiske udgangspunkt for undervisningen?
2) Hvad er læringsmålene, og hvordan nås de?

Elevernes overvejelser om forløbet:
1) I hvilke situationer lærer han/hun mest/bedst?

Baggrunden for vores interesse i projektets emne er spørgsmålene:
1) Hvordan kan it fremme læringen af et humanistisk fag som eksempelvis religion?

2) Er der behov for og pædagogisk fordel i at gøre religionsundervisningen mere aktuel og vedkommende for gymnasieeleverne og hvordan kan et it-produkt understøtte dette?

Vi har opstillet følgende læringsmål for projektet:
- At opnå praktisk erfaring med - og større viden om - forundersøgelsesmetoder og forundersøgelsesprincipper.
- At opnå erfaring med forskellige typer designmaterialer og forstå deres forskellige karakter.
- At få mere erfaring med at anvende participatory design som fremgangsmåde for at opnå et designkoncept.
- At få et indblik i feltets problemstillinger indenfor emnet "IT og læring". Mere konkret i forhold til IT-produkters begrænsninger og muligheder indenfor et humanistisk fag som fx. religion.

Metode:
Vores ambition er at oprette en brugergruppe, der skal bestå af en gruppe af gymnasieelever i 3. g. fra 2 forskellige gymnasier og deres religionslærere. Vi ønsker i størst muligt omfang at lade brugergruppen deltage i designprocessen, der skal være iterativ. Dette vil ske gennem 1-2 workshops med brugergruppen, samt afprøvning af mock-up med brugergruppen.

Udover arbejdet med brugergruppen vil vi:
- Observere undervisningen i en gymnasieklasse
- interviewe andre interessenter

Proces / fremgangsmåde
- Observation
- Interview
- Workshop med brugergruppe
- Udvikling af mock-up
- Afprøvning af mock-up med brugergruppe
- Andet gennemløb på baggrund af resultater fra afprøvning
Hvad afleveres: En rapport og mock-up

Litteratur (opdateres løbende)

2005-02-14T22:05:00.000+01:00

Jensen, Tim, On the beat. "Irreligion" in Denmark, Religion in the News, 1998, vol. 1, nr. 2 (http://www.trincoll.edu/depts/csrpl/RIN%20Vol.1No.2/Denmark.htm)

Simonsen, Jesper, Finn Kensing og Keld Bødker, Professionel It-Forundersøgelse

Undervisningsministeriet, "Det Virtuelle Gymnasieum - Det almene gymnasium i viden- og netværkssamfundet. Vision og strategi", 2002
(http://pub.uvm.dk/2002/virtuelgymnasium/)

Undervisningsministeriet, Gymnasiereformens "Bekendtgørelse om uddannelsen til studentereksamen", 2005 (http://www.uvm.dk/nyheder/gymnasiereform/oversigt.htm?menuid=152510)

Linkoversigt (opdateres løbende)

2005-02-11T13:54:00.000+01:00

EMU IT-anvendelser i gymnasiefaget religion

Undervisingsministeriet - almengymnasiale uddannelser og IT

Religionsfagets hjemmeside

Gymnasiereformen

Gymnasiereformen - undervisningsvejledning til religion på C-niveau

Det virtuelle gymnasium

Link fra Claus: Religion på nettet